Karens historie
En solstrålehistorie…eller hvad??
– eller et liv med overvægten – eller bare et godt liv!
1.del. Skrevet i 2001
Forleden skulle jeg udfylde et spørgeskema: “Hvornår havde du sidste gang din normalvægt??” “Tja, sidst var nok da jeg var 5 min. gammel!! Så var det slut”
Barndom
Men det er nu ikke rigtigt. Jeg var efter sigende en lille pjevset baby, og mine vægtproblemer startede i 5-års alderen, kan jeg se i familiealbummet – der kommer der pludselig en lille rundmavet pige til syne. Og så har det varet ved siden! Og maven blev ikke ved at være lille!! Heldigvis var jeg ikke en af de piger, der blev drillet med at være for tyk. Jeg husker kun en enkelt gang, og der gjorde jeg selv opmærksom på, at det ville jeg ikke finde mig i!
Yoyo-vægt
Op og ned er det gået. Den såkaldte yoyo- vægt har fulgt mig gennem et 47- årigt liv til i dag, hvor jeg for første gang tror, at det er mig, der vinder kampen! Se på billederne: alle vægtklasser fra 175 kg til 91, og jeg er ikke færdig endnu, men jeg regner nu ikke med at skulle være fluevægtsbokser!
Slankekure
Og verdensmester i slankekure er jeg også…mislykkede!! Pulverkure har jeg ikke dyrket meget men har nok afprøvet de fleste midler, lægerne kunne tilbyde. Først da jeg vedvarende ændrede livsstil og indså, at det er mig og kun mig, der kan gøre noget ved det her, så det ud til at kunne lykkes. Men vejen har været kringlet. Jeg fik i 1985 en vellykket mavesæksoperation, hvor man klipsede mavesækken sammen, og jeg tabte mig i fin stil, indtil jeg fandt de gamle vaner med kager og chokolade frem igen, for det kunne sagtens fordøjes i den lille mavesæk. Og jeg er så heldig at have en krop, der kan tåle belastningen af de mange kilo, så der var ingen dårlige knæ eller lign. Men alligevel blev bilen ofte benyttet – også til de små afstande, for det er jo besværligt at transportere mange ekstra kilo. Altså kom kiloene igen – godt nok ikke alle sammen, for jeg har stadig glæde af operationen. Jeg bliver ofte hurtigt mæt.
Venskab og ny stil
Vinteren 1999 var jeg så på 142 kg. Og jeg var ked af det, men vægt var ikke noget man talte om i mit liv – i hvert fald ikke når den var opadgående!! Så er lykken jo gode venner, og en veninde fortalte mig, at hun ville være frygtelig ked af at skulle se mig i en rullestol pga. overvægt!! Og det satte mig i gang med traveture. Det var hårdt den 1. måned, alt gjorde ondt, øm overalt – kostomlægning…og det skete….jeg tabte mig. For første gang uden vægtkontrol hos lægen, hvor jeg ellers har lange lister med tal fra ugentlige vejninger- Jeg havde selv taget styringen – jeg gjorde det selv, for der er nemlig ingen, der kan tabe dine kilo for dig! Men heldigvis havde jeg støtte af venner, der trofast gik med på morgenturene på dæmningen 1/2 time frem og 1/2 time tilbage!! De tabte sig ikke væsentligt og havde heller ikke behov for det, men det gjorde jeg….YES
Motion
Og hvem går stadig turene….Karen…men nu ofte alene…for motion er så stor en del af mit liv nu, at det ikke kan undværes. Jeg supplerer med svømning og har på det sidste udvidet med fitnesscenter!
Og så har jeg lagt motionen ind i dagligdagen også – cyklen er fundet frem til indkøbsturene, og turen til og fra arbejde tilbagelægges nu til fods. Og i det hele taget er mit aktivitetsniveau forhøjet væsentligt. Jeg synes det er en fornøjelse at kunne bruge kroppen nu uden de store anstrengelser, for med mange tabte kilo får man foræret et rimeligt kondital!
Oplevelser
En helt speciel oplevelse havde jeg i julen 2000. Jeg nåede op på en alpetop i klart solskin med en udsigt, der ikke kan beskrives – Stockhorn- i Schweiz, og det rislede mig koldt ned af ryggen, for det var en oplevelse, jeg ikke havde troet muligt for få år siden
Og sommeren 2001 var jeg en del at de to foreningers, Fnuggi og Fnuggeline, tur til Club La Santa på Lanzarote, og de oplevelser, vi havde der, er ubeskrivelige: En hel uges aktivitet, som jeg aldrig havde drømt om at skulle opleve…YES…så er det hel alligevel “besværet” værd! For jeg erkender blank, at det for mig er en kompliceret proces, og der skal ikke meget modgang til at vælte projekt “Karen”, men jeg er alligevel inderst inde sikker på, at jeg når hen, hvor jeg vil være vægtmæssigt, jeg tager bare nogle lange og seje omveje. Hele tiden skal jeg huske på, hvad alternativet til dette “nye” liv er!
Og hvad jeg møder af venlige mennesker, der giver komplimenter for min indsats, er helt utroligt, og det varmer og holder mig i gang på de grå dage!
Fnuggeline
Og så har mit liv fået en helt ny drejning og dimension – Fnuggeline! Som formand for landsforeningen Fnuggeline har jeg fået travlt i min fritid som aldrig før, og det er dejligt. Jeg mente ikke, at der kunne være tid til mere med et fuldtidsjob som lærer og et bijob som aftenskoleleder…men jo…nu er der tryk på!
Målet
Og hvad er så målet….tja….at finde en vægt, der er realistisk at holde resten af livet. Og det vil jeg finde i 2002-3 har jeg bestemt! Deri indgår også en operation for overflødigt maveskind, som jeg håber sygehusvæsnet vil levere.
Samtidig vil jeg bruge mange kræfter på at få så mange unge piger som muligt til at indse, at det er nu, de skal tabe sig og ikke som jeg, bruge de bedste år af livet på overvægtsproblemer. Det er meget bedre at få vanerne ind i livet tidligt…så start gerne med jeres børn allerede i dag!
Opdatering februar 2005.
Tjah, …..jeg har læst min historie igennem og kan se, det er tid til en opfølgning på den.
Jeg må jo erkende, at jeg ikke nåede målet, jeg satte mig. Jeg er stadig i kamp med kiloene…også flere end i 2003. Men jeg har ikke opgivet håbet og viljen til at komme i mål- det har bare ændret sig siden sidst.
Så vægtmæssigt er jeg ikke flyttet. Det synes jeg derimod, jeg er psykisk. Jeg kender mig selv bedre i dag, måske den positive side ved at blive ældre, og jeg har erkendt nogle sider af mit liv, som jeg ikke ville før.
Fnuggeline skal da også lige have et par ord med på vejen Vi har et medlemstal, der varierer fra år til år, og jeg erkender, at det er en svært at få vendt vægtkurven for svært overvægtige, som man jo også læser i pressen. ( For øvrigt noget demoraliserende, når man kæmper for sig selv og andre….) Men jeg føler, at vi med vores program gør en forskel og giver de medlemmer, der ønsker det, nogle gode oplevelser med motivation, mad og motion. Jeg vil have de bedste instruktører og fagfolk til at hjælpe os i vores projekt..…..det fortjener vi!
Opdatering september 2010
Igen igen…. Men denne gang mere positiv. Jeg er næsten på min laveste vægt i mange, mange år og har mere og mere styr på den psykiske tilgang til vægttab. Det seneste år har jeg fulgt et kursus på” Struerskolens Livsstilslinjer” med psykolog Martin Helfer. Han forsøger at behandle overvægt som et misbrug og med de metoder, man bruger til behandling af misbrugere, og det har sat endnu flere brikker på plads hos mig! Dermed ikke sagt, at jeg ikke kæmper mod overspisning, for det gør jeg ofte, men jeg falder ikke så ofte i som tidligere og har lært, at jeg også er OK, selv om jeg falder i.
Derudover er motion en fast del af min tilværelse, og jeg undværer det ikke så gerne! Hvis jeg i en periode har sorteret det fra, fordi jeg har følt mig presset tidsmæssigt, får jeg meget lettere tilbagefald med overspisning og humøret daler.
Så livet er godt, og jeg forsøger at leve lige her og nu! Også selv om jeg regner med mange år endnu! Det skal bare være kvalitetsår for mig!
Opdatering 2018.
Så er jeg blevet pensionist! Jeg ville gerne kunne skrive normalvægtig pensionist, men det kan jeg ikke. Jeg er stadig overvægtig, men har fundet mere fred med det end tidligere. Lige nu er jeg 75 kg mindre end da jeg var størst, så det vælger jeg at være stort af. Siden sidste opdatering har der igen været yoyovægt, men en del stress forsvandt med jobbet, så jeg tabte en del kilo det første år efter stop.
Jeg er stadig aktiv formand i Fnuggeline, træner en del, når ryggen er med mig, og elsker stadig de aktive ferier på Club La Santa. Der er jeg nu flere gange om året, og det er også med til at holde mig nogenlunde på den sunde kurs. Men allerbedste hjælp er Fnuggeline, hor vi hele tiden er på jagt efter gode instruktører og fagfolk, der har fingeren på pulsen i slanke- og sundhedsbranchen. Jeg skal nemlig selv søge min inspiration, for det er mit projekt og mit liv. Hele tiden undersøger vi, hvilken hjælp svært overvægtige kan få. Og vi vil kun have den allerbedste hjælp!
Ingen andre end jeg ved, hvad der er godt for mig, og ingen kan gøre indsatsen for mig!! Så jeg har i efterlønsårene også valgt at tage på flere korte kurser på Kursuscenter Struer, hvor der arbejdes meget kompetent med overvægtsproblematikken. Det kan anbefales varmt. Det samme kan Livsstilscenter Brædstrup, hvor jeg har været indlagt tre gange i løbet af 9 måneder. Det er et fint forløb, hvor man også følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Begge steder arbejdes med kost, motion og ikke mindst psyke. Andre har glæde af de øvrige livsstilshøjskoler også, men dem har jeg endnu til gode at prøve.
Jeg nyder livet hver eneste dag, føler mig meget privilegeret og er også taknemlig for, at den svære overvægt gennem 65 år ikke har sat flere spor, end den har.